Menu

Vedtægter

Vedtægterne er genoptrykt efter ændringer vedtaget på ordinær generalforsamling den 4.oktober 2015

§ 1) Klubbens navn er ISHØJ BK. Ishøj Søvej 3, klubben er stiftet den 15. oktober 1973 og er hjemmehørende i Ishøj.

§ 2) Klubbens formål er at samle medlemmer til dyrkning af boldspil til gavn og glæde for disse. Klubben optager enhver mand, kvinde, som ikke er ekskluderet af anden klub, grundet usportslig eller uhøvisk optræden samt kontingentrestance.

§ 3) Ind- & Udmeldelse skal ske skriftligt på vores officielle e-mail. Hvis spilleren er i restance med kontingent ved udmeldelse, kan spillerlicens ikke udleveres. I årlig kontingent betales kr. 1200 for seniorer, kr. 800, for ungdom og kr. 600, for passive medlemmer. Fra 01.01.15 betales kontingent halv årig forud.

§ 4) Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i december, indkaldelse af medlemmer skal ske skriftligt på vores officielle hjemmeside eller officielle Facebook side. På denne aflægges beretning samt revideret regnskab, som skal forelægges medlemmerne til godkendelse. Valg af bestyrelsesmedlemmer foregår også på en generalforsamling, men i ulige årstal, denne skal indvarsles mindst 7 dage før og der vedlægges revideret regnskab. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, dog fordres det ved vedtagelse af nye love, at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for. Alle medlemmer over 18 år, der ikke er i restance, har stemmeret. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 4a) Regnskabsår 1/1 - 31/12

§ 5) Bestyrelsen er klubbens øverste myndighed, under ansvar over for generalforsamlingen. For at opnå valg til bestyrelsen skal vedkommende være fyldt 18år, samt have været medlem af klubben mindst i et halvt år.

§ 5a) Tegningsret: Samlet bestyrelse

§ 6) Træneren for hvert enkelt hold står for holdudtagelsen, under ansvar overfor bestyrelsen.

§ 7) Klubbens interesser varetages af en ulønnet bestyrelse, som består af: Formand, Næstformand, Kasserer, samt 2 Bestyrelses medlemmer og 2 Suppleanter. Bestyrelsen vælges således: 2 år af gangen i det ulige årstal til den ordinære generalforsamling og det skal være muligt at opstille som en liste af 5 + 2, samt bestyrelsen udnævner deltager til møder som Idrætssamvirke eller forbindelse med DBU Sjælland og Ishøj Kommune. Bestyrelsesmøde afholdes en gang om måneden dog undtagen i pauserne (minimum 8 møder om året). Regnskabet skal godkendes, hver gang til bestyrelsesmøderne af bestyrelsen.  

§ 8) Eksklusion af et medlem kan finde sted hvis dette under træning, kamp eller umiddelbart efter disse ophør opfører sig uhøvisk eller med fortsæt skader et andet medlem. Eksklusionen kan kun foretages af bestyrelsen Det ekskluderede medlem kan forlange sin sag optaget på først kommende generalforsamling.

§ 9) Medlemmer er pligtige til at mede i klubbens reglementerede spilledragt, og kan vises bort, hvis de møder ureglementeret påklædt.

§ 10) Klubben kan ikke ophæves, så længe 5 medlemmer stemmer for dens beståen. Evt. ophør tilfalder formuen det folkeoplysende område i Ishøj Kommune.

§ 11) Hvor disse love ikke er fyldestgørende, har bestyrelsen myndighed til at træffe afgørelser under ansvar overfor generalforsamlingen.

Luk